Elsk Din By – En konfirmandworkshop om diakoni

Giv dine konfirmander en oplevelse i gennem en konfirmandworkshop i diakoni. Under  temaet “Elsk Din By”, vil konfirmander lærer om diakoni på en ny og inspirerende måde, der vil smitte af på deres hverdag.

BESTILLING AF WORKSHOP

Hvorfor diakoni

Konfirmander er skabt af Gud til at elske og blive elsket. De møder mennesker i skolen, på Facebook, i bussen eller til fodbold, hvor de har et stykke af andre menneskers liv i deres hænder hver dag – De kan vælge at gøre livet smukkere, sjovere og tryggere for mennesker omkring dem- eller de kan vælge at være ligeglade. Workshoppen vil bl.a. indeholde undervisning, dialog, øvelser og planlægning af events i den lokale by.
Vi kører ud til hele landet, så længe rejseudgifterne bliver dækket.

Workshop og undervisning

Workshoppen vil indeholde undervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i diakoniens historie, samt hvordan diakoni ser ud i dag. Konfirmanderne vil blive inddraget i dialoger og øvelser i diakoni samt blive sat overfor etiske og moralske dilemmaer. Konfirmanderne vil have mulighed for at planlægge et event i den lokale by.

Eksempler på events:

Plejehjemsevents: Kørestolsskubber, besøgsven, banko, fastelavnsfest, sociale aktiviteter m.m.

– Uddele komplimentskort med snackposer til: Folkeskolelærere, naboer, kunder i butikken, lokale virksomheder, præsten m.fl.

– Midtby Events: Flødebolletræet, Samtalebænke, Marabou for venlighed, Julegavetræet – Byt en gave,

– Transport Events: Cykelvask, Kage til taxichauffør og buschauffør

– Andre Events: Velgørenhedsbanko, omvandrende fastelavnstønde, kaffeuddeling, venlighed på bibliotek m.fl.

Konfirmandcenteret anbefaler Elsk Danmark

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på:

Mail: kontakt@elskdanmark.dk
Telefon: 40 59 46 69

  • 2 lektioner
    Teori + øvelse i diakoni
  • 2×45 min
  • 2000 kr. + transport
  • 4 lektioner
    Teori + event i lokal by
  • 4×45 min
  • 3.400 kr. + transport
  • Heldagsarrangement
    fx ved konfirmandlejr
  • Hel dag
  • 7000 kr. + transport

Der er mulighed for at få dokumenteret workshoppen med Elsk Din By ved at lave en ekstrabestilling på en video, der vil vise konfirmanderne i aktion under workshoppen. Videoen øverst på denne side er et eksempel på et videoprodukt lavet til konceptet Diakonipakken og som er sponsoreret af Aalborg Stift.

  • Videodokumentation
  • Optagelse, redigering og aflevering i format til sociale medier. F.eks. Youtube og Facebook
  • 8000 kr.

Referencer

Sønderholm og Frejlev Kirke

Hvad er diakoni? Sådan lagde Elsk Danmark underviseren ud og konfirmander kiggede ud i luften med et tomt blik – men inden dagen var omme var de slet ikke i tvivl om, hvad ordet betød og hvordan det forstås i en kristen sammenhæng. Elsk Danmark forstår med en inddragende og legende tilgang at gøre arbejdet med diakoni både vedkommende og aktuelt for konfirmanderne.

Her hos os afsluttede vi workshoppen med et projekt, hvor konfirmanderne ved de lokalekøbmænd i Sønderholm og Frejlev delte kaffe, godter, gode ord og kram ud. Derudover havde de lavet en masse juledekorationer som de solgte (folk bestemte selv prisen) og konfirmanderne havde selv besluttet, at indtjeningen på i alt 3.962,50 kr. skulle gå til Kirkens Korshærs Varmestue i Aalborg.

Et spændende og yderst veltilrettelagt projekt fra Elsk Danmarks side.

Sognepræst Sussie Nygaard Foged Sønderholm-Frejlev Pastorat

Sognediakon Inge Skjølstrup
Kvaglund Kirke

Kvaglund Kirke

Elsk Danmarks underviser er rigtig god til at relatere til konfirmanderne, og den reserveret hed som konfirmanderne mødte ham med i begyndelsen, blev hurtigt til interesse og direkte snak med ham.

Rammen for hele workshoppen var god. Det vekslede mellem undervisning i diakoni, gruppe interaktion, og lege hvor konfirmanderne skulle forholde sig til etiske dilemmaer. Dagen blev sluttet af med, at uddele komplimentskort og snackposer på torvet foran kirken. Vi har allerede bestilt Elsk Danmark til at holde en workshop i diakoni for konfirmanderne næste år.

En lille sjov historie. En konfirmand spurgte til undervisningen, hvordan man stavede til “toast”. Han sad og var ved at skrive på et af komplimentskortene, der skulle deles ud senere på dagen.
Ugen efter mødte jeg en dame, der kommer i vores kirke. Hun fortalte at hun havde fået et kort og en snackpose fra hendes overbo. På kortet stod der:”undskyld for toast i din haven”. Det var konfirmanddrengen, der var gået ned til hans underbo, ringede på, og afleverede undskyldningen. Underboen/damen der kommer i vores kirke spurgte mig: “skal jeg tro på ham når nu han kommer og siger undskyld?” Meget praktisk næstekærlighed i funktion. Jeg vil varmt anbefale konfiworkshoppen til andre kirker.